
Formålet med denne side er at
afhjælpe ensomhed blandt unge i aldersgruppen 15-30 år. Her på
siden kan du skabe kontakt til andre unge, der er i samme
situation som dig selv.
Ny bruger
For at komme ind på chatten og for at komme ind på profiler,
skal du være registreret bruger. Her opgiver du et brugernavn du
selv finder på samt din e-mail adresse. Det er her meget vigtigt
at det er din rigtige e-mail adresse, da alt information fra
siden bliver sendt til denne e-mail. Du kan altså ikke modtage
nyhedsbreve, profilbesvarelser samt information om arrangementer
du er meldt til, hvis du ikke har indtastet en gyldig e-mail
adresse. Dine personlige oplysninger videregives på intet
tidspunkt til tredjemand.
Profiler
Du kan oprette din egen profil, hvor du kan lave en lille
beskrivelse af dig selv, hvilke interesser du har osv. Herinde
kan du også se andres profiler og besvare dem du finder
interessante. Du kunne f.eks. spørge om I ikke skulle mødes på
chatten på en bestemt dato. For at kunne se de andres profiler
skal du selv oprette en. Når du har skrevet din profil, skal den
godkendes af sidens administratorer inden den bliver vist. Det
tager normalt fra et par timer til en dag.
Bemærk venligst at det ikke er tilladt, at citere fra
profilerne.
Profiler bliver generelt ikke godkendt hvis:
- Den overvejende går ud på at finde en partner
- Du er over 30 år.
- Den er stødende eller lignende
Men i hvert tilfælde er det en individuel vurdering, og hvis din
profil ikke bliver godkendt, må du prøve at ændre lidt i den og
sende den igen.
Profilbesvarelser
Profilbesvarelserne sendes automatisk til brugerens e-mail
adresse, og e-mail adressen kan ikke ses af den person, der
besvarer profilen.
Profilbesvarelserne kan kun læses af modtageren og af sidens
administratorer.
Chat
Chatten har forskellige åbningstider i de enkelte regioner. Der
henvises til deres hjemmesider for chattens åbningstider.
I chattens åbningstider sidder der en eller flere frivillige på
siden. Du kan kende dem på, at de skriver med grønt, og der står
(admin) ud for deres brugernavn. De er der for at du skal føle
dig velkommen når du kommer ind på chatten og for at undgå at
der kommer folk ind for at chikanerer andre og misbruge chatten.
Arrangementer
Når du har chattet med nogle mennesker har du muligheden, for
trygt at mødes med dem til et af vores sociale arrangementer.
Det kunne være en tur i biografen, på café, ind og se en
udstilling osv. Til arrangementerne vil der ligeledes være nogle
frivillige fra Ensom i Århus. Til arrangementer er der mulighed
for stadig at være anonym, ved at bruge sit brugernavn, indtil
man har lyst til at give flere oplysninger, til fx. en man
falder godt i hak med.
Til- og framelding
Man tilmelder sig ved at trykke "tilmeld" ud for arrangementet,
og kan framelde sig på samme måde. Vær opmærksom på, at der ved
nogle arrangementer, vil være en tilmeldingsfrist.
Se mere:
Spørgsmål og svar om ensomhed